Om ADHD

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Diagnosen er fra det amerikanske diagnosesystem DSM­V. ADHD er en udviklingsforstyrrelse med symptomerne uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Diagnosen er delt op i den primært uopmærksomme type ­(også kendt som ADD), den primært hyperaktive/impulsive type og den kombinerede type med både uopmærksomhed og hyperaktivitet/impulsivitet. 

ADHD SYMPTOMER 
De mest fremtrædende ADHD symptomer er opmærksomhedsforstyrrelse, impulsivitet og hyperaktivitet. 

  • Opmærksomhedsforstyrrelser kan komme til udtryk ved, at det er vanskeligt at fastholde koncentrationen og blive ved en opgave eller en leg. Man bliver let distraheret og skifter hurtigt aktivitet. Det er svært at fange instrukser og huske, hvad der er blevet sagt. Det kan se ud som om, at personer med opmærksomhedsvanskeligheder er dagdrømmende og temmelig glemsomme. Opmærksomhedsforstyrrelser kan også give problemer med at planlægge, og det kan være meget vanskeligt at komme i gang med eller færdiggøre en opgave.
  • Impulsivitet kan vise sig ved, at det er svært at holde umiddelbare reaktioner tilbage. Man handler uden tanke for konsekvenserne. Det er svært at vente på tur, man kommer til at afbryde og bryder ind i andres aktiviteter. Et andet kendetegn er, at spørgsmål ofte bliver besvaret, før spørgeren har snakket færdig.
  • Hyperaktivitet beskrives ofte som fysisk uro såsom pilleri, hoppende fødder, hyppige skift i siddestilling, men det kan dog også være en indre uro og en følelse af rastløshed. Et andet kendetegn kan være at virke overgearet og meget snakkesalig. 

Det er vigtigt at pointere at diagnosen ikke definerer hele mennesket. Børn med ADHD er også bare børn. De er verdensmestre i at leve i nuet og har ofte mange sjove ideer og stor kreativitet. Disse børn har også brug for anerkendelse, ros, omsorg og kærlighed, fuldstændig ligesom alle andre børn. 

ADD SYMPTOMER 
ADD står for Attention Deficit Disorder. Det er en forstyrrelse af opmærksomhedsfunktionen uden udtalt hyperaktivitet. Det er altså vedvarende vanskeligheder med koncentration, tendens til at være distræt og dagdrømmende, problemer med at tage initiativ til at komme i gang samt færdiggøre aktiviteter og en nedsat evne til at danne overblik og skabe struktur.

Hvad hjælper børn og unge med ADHD

Som det fremgår af modellen, er der mange indsatsområder og tiltag der kan hjælpe, hvis et barn med ADHD ikke trives. Og det er vigtigt at man sætter ind med intervention så tidligt som muligt, da børn med ADHD typisk har brug for ekstra hjælp og støtte.

Først og fremmest er det en fordel at alle voksne omkring barnet får det vi kalder psykoedukation, altså viden om ADHD, da det hjælper til at skabe en bedre forståelse for barnets adfærd og derigennem nye og bedre handlingsmuligheder (ADHD hæfte målrettet forældre er på vej). 

I forhold til hjemmet så anbefaler sundhedsstyrelsen at alle forældre til børn med ADHD i alderen 3-18 år tilbydes manual- og evidensbaseret forældretræning. Forældrekurserne giver viden om ADHD samt konkrete pædagogiske strategier til at støtte barnets udvikling, sænke konfliktniveauet og skabe en bedre hverdag derhjemme. Center for ADHD tilbyder både forældretræning online og med fysisk fremmøde til familier med børn i alderen 3-12 år. Læs mere om et forældrekursus. 

I dagtilbud og skole er det vigtig at sætte ind med specialpædagogik, hvor de fagprofessionelle arbejder med pædagogiske strategier til at styrke barnets mestring og udvikling (link til fagpersonsiden).

Ift. den direkte indsats med barnet kan man sætte ind med Social færdighedstræning, hvor man øver gode sociale kompetencer og styrker evnen til selvregulering, så barnet lykkes med at indgå i de sociale fællesskaber. En vigtig ADHD-pointe er at den sociale færdighedstræning i høj grad skal forgå i praksis on the spot, når barnet agerer sammen med andre børn, gennem guidning, demonstration, ros og coaching af de sociale færdigheder.

Hvis udredningen viser indikation for det, er det også gavnligt for mange at få ADHD medicin der styrker koncentrationsevnen og dæmper den kropslige uro.

Sidst men ikke mindst kan man optimere de fysiske rammer så omgivelserne er rare at være i samtidig med at der er færrest mulige forstyrrelse eksempelvis i form af larm og rod.

Hjernebatteriet – hjælp til at forstå barnets reaktioner

Hvad aflader hjernebatteriet

Overvej hvordan barnet typisk reagerer, når hjernebatteriet er gul eller orange, og det er tid til en genopladning. Typisk er det her barnet nemt bliver afledt, bliver urolig og frustreret og her størstedelen af konflikterne opstår.

Om hjernens batteri

Vi har alle en begrænset koncentrationskapacitet, hvilket kan sammenlignes med batterikapaciteten på en computer eller en telefon. Når du bruger din smartphone og særligt hvis du fx har mange programmer åbne, vil det tappe batteriet, og den får brug for en genopladning. Det samme gør sig gældende, når vi koncentrerer os. En typisk voksen kan maksimum holde fuld koncentration i 30 minutter, og så har man brug for en pause. Barnets koncentrationskapacitet eller batteritid om man vil, afhænger blandt andet af barnets alder, dagsform og udvikling. Et barn med ADHD har mindre koncentrationskapacitet end sine jævnaldrende og har brug for hyppigere genopladning. I det røde felt finder du de aktiviteter, der hurtigt tapper hjernebatteriet og i det grønne felt finder du de aktiviteter, der genoplader batteriet. 

  • Hvad aflader hjernebatteriet

    Overvej hvordan barnet typisk reagerer, når hjernebatteriet er gul eller orange, og det er tid til en genopladning. Typisk er det her barnet nemt bliver afledt, bliver urolig og frustreret og her størstedelen af konflikterne opstår.

  • Om hjernens batteri

    Vi har alle en begrænset koncentrationskapacitet, hvilket kan sammenlignes med batterikapaciteten på en computer eller en telefon. Når du bruger din smartphone og særligt hvis du fx har mange programmer åbne, vil det tappe batteriet, og den får brug for en genopladning. Det samme gør sig gældende, når vi koncentrerer os. En typisk voksen kan maksimum holde fuld koncentration i 30 minutter, og så har man brug for en pause. Barnets koncentrationskapacitet eller batteritid om man vil, afhænger blandt andet af barnets alder, dagsform og udvikling. Et barn med ADHD har mindre koncentrationskapacitet end sine jævnaldrende og har brug for hyppigere genopladning. I det røde felt finder du de aktiviteter, der hurtigt tapper hjernebatteriet og i det grønne felt finder du de aktiviteter, der genoplader batteriet. 

 

Vi har samlet den vigtigste viden om ADHD i udgivelsen ”ADHD – Bedre hverdag”

Hæftet giver inspiration og viden til at forstå diagnosen ADHD bedre. Det kan bruges af såvel forældre til børn med ADHD som gruppeledere, lærere, pædagoger, psykologer og familiekonsulenter der har brug for viden, forståelse og inspiration til at styrke og støtte børn med ADHD i deres hverdag

Læs mere om vores ADHD hæfte

ADHD hos børn

ADHD er den hyppigst anvendte diagnose på børneområdet og forskning viser, at ADHD optræder hos mellem 3 og 5 % af alle børn. Drenge får tre gange så ofte stillet en ADHD diagnose som piger, hvilket dog ikke nødvendigvis betyder, at der er færre piger end drenge med ADHD. Det betyder blot, at det kommer till udtryk forskelligt. ADHD kan være arveligt. Derfor optræder ADHD eller lignende symptomer ofte hos flere i samme familie. Det kan også skyldes sociale eller psykologiske faktorer eller uheldige påvirkninger under graviditeten eller fødslen. 

ADHD vanskelighederne kommer blandt andet til udtryk ved:

  • Let afledelighed (bliver optaget af andre ting, inden en opgave eller aktivitet er afsluttet)
  • Uopmærksomhed (hører ikke efter, dagdrømmer)
  • Manglende vedholdenhed og udholdenhed (færdiggør ikke aktiviteter)
  • Planløs adfærd (svært ved at danne overblik)
  • Hyperaktivitet (farer omkring, er støjende, kan ikke sidde stille)
  • Impulsivitet (afbryder og forstyrrer) 

Ovenstående adfærdsformer ses hos alle børn i en eller anden grad, og koncentration, vedholdenhed og impulskontrol tilegnes og forfines naturligt med alderen. Vanskelighederne skal derfor have en sådan tyngde og varighed, at det påvirker barnets funktionsniveau, før man kan tale om en ADHD diagnose. 

Børn med ADHD vil også have ADHD som voksne, men symptomerne vil ændre sig. Forskning viser, at jo tidligere vi sætter ind med forebyggelse og behandling, jo bedre resultater ser vi for barnet ­– også på den lange bane. 

ADHD hos voksne

Opmærksomhedsvanskeligheder viser sig ved problemer med at koncentrere sig længere tid ad gangen. Man bliver let afledt og har en nedsat evne til at sortere irrelevant stimuli fra. Det viser sig fx ved hyppige skift i aktiviteter, uden at opgaverne bliver færdiggjort. Man har svært ved at blive på sporet i en samtale, og oplever en høj grad af glemsomhed. 

Hyperaktivitet ses oftest som en indre uro eller rastløshed. Det kommer til udtryk ved mange overspringshandlinger, såsom at tage en smøg eller gå på toilettet, især når man skal sidde stille i længere tid. Man oplever en impulsivitet, som viser sig ved, at man handler hurtigt på sine indskydelser, nogle gange uden tanke for konsekvenserne. Afhængig af sværhedsgraden kan det betyde, at man afbryder, bliver utålmodig når man skal vente eller laver mange impulskøb. I svære tilfælde er der tale om hyppige jobskift, brud på relationer og for nogle et liv på kant med loven.

Overbliksvanskeligheder ses ved en manglende evne til at organisere og planlægge. Det kan være svært at få struktur på hverdagen, så man når sine gøremål, man får ikke brugt sin kalender og glemmer ofte at følge op på aftaler.

Hidsigt temperament der kommer til udtryk som let antændelighed med mange vredesudbrud. De er ofte ledsaget af en oplevelse af kontroltab, hvor man ikke føler, at man selv kan styre sit temperament. Humørsvingninger er ofte hyppige hos voksne med ADHD og kan vare fra timer til flere dage. Der kan være tale om svingninger i form af både nedsat stemningsleje og opløftet humør. 

Svækket tidsfornemmelse kan besværliggøre hverdagen og betyde, at man ofte kommer for sent. For eksempel kan det være en udfordring at tage bussen, fordi man glemmer at tage højde for de 10 minutter, som det tager at gå ned til den. 

Mennesker med denne diagnose er ganske forskellige trods de diagnostiske kriterier og typiske ADHD kendetegn. Der er dog stor variation i, hvor mange kendetegn den enkelte har, og hvordan disse kommer til udtryk. Her spiller individets styrker, opvækst, miljø og sameksisterende psykiske udfordringer også ind. 

Undersøgelser viser, at 2-­4 % af alle voksne diagnostiseres med ADHD og at kønsratioen er 2/1 (mænd/kvinder). 

Hold dig opdateret!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspiration og viden

* indicates required
Hvilket nyhedsbrev vil du modtage?
Accept af persondatapolitik *
Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet med et klik.

Følg med på vores blogs, vi deler nyeste viden, forskning, inspiration til at skabe bedre hverdag for børn med ADHD. 

Hold dig opdateret!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev - enten som forælder eller fagperson.